• Forside
  • Nyttige links
  • Kontakt
Compass corp

  • Forside
  • Kontakt
  • Lærere
  • Tilmelding
  • Priser og betingelser
  • Ferie og fridage
  • Aktivitetskalender
  • Hvad kan jeg gå til?
    • Forskole
    • Instrumenter
    • Sammenspil
    • Kor
    • Andre kurser
  • Billed- og videogalleri
  • Virksomheds- og visionsplan
  • Formål
  • Nyheder
Forskole

Rytmiklærere:

Jens Peter Børch tlf. 4825 4564
Dorte Gudmundsen tlf. 2882 2287
Hennie Martinsen, tlf. 4021 3911
Tineke Noordhoek , tlf. 2815 7701


Babyrytmik (3-12 mdr.)

Med far/mor eller bedsteforældre.
Gennem leg med musikken stimuleres barnets sanser, bl. a. balancesans,muskelledsans og øje/håndkoordination, således at barnets motorik, sprog,kropslighed og indlæringsevne udvikles. Forældre får inspiration til mange former for musikalsk samvær med deres barn.
Fx vil barnet hurtigt lære at genkende den sang du bruger, når det er tid til at sove, skifte ble eller lege sjove lege på gulvet.
Vi bruger sange, rim, remser, rytme og bevægelseslege og diverse rekvisitter, fx faldskærm, bolde og rasleæg.
Vi synger selv til undervisningen. Nogle sange er nye, andre er fra vores bedsteforældres tid. Med udgangspunkt i sangenes melodi, tekst, rytme, klang og stemning opleves musikken igennem alle sanserne.

Max. 12 børn.
8 moduler á 45 min.
Undervisningen foregår i Støberihallen om formiddagen.
Løbende tilmelding.
Nyt hold oprettes når der er 10 børn tilmeldt.
Pris kr. 598,-, dog kr. 1.435,- for deltagere fra andre kommuner.

Minirytmik (1-3 år)

Med voksenledsager.
Opdelt i aldersgrupper.

Musik er glæde, og det skal være sjovt at gå til musik.

Børnene stimuleres musisk, motorisk, sprogligt og socialt i denne type undervisning. Vi spiller på mange forskellige instrumenter, danser, hopper og springer, bruger bolde og hulahopringe samt synger en masse gode sange - nye og gamle.

Sidst, men ikke mindst, leger vi med musikken: Sanglege, fantasilege, lytte/koncentrationslege, fjollelege, bevægelseslege og dramalege.

Undervisningen foregår under trygge rammer sammen med mor eller far, hvor legen er i centrum.

Kom og vær med til at lære nye sange og lege sammen med dit barn.


Max. 12 børn
Undervisningen foregår tirsdag og torsdag fra 16.10-17.00 og 17.10-18.00 på Frederiksborg Byskole, lokale 40.
50 min. undervisning fra den 23./28. august 2012 til og med den 30/4 og 2/5 2013.

 

Rytmik (4-6 år)

Uden voksenledsager.
Holdopdeling i aldersgrupper.

Musik er glæde, og det skal være sjovt at gå til musik.

Børnene stimuleres musisk, motorisk, sprogligt og socialt i denne type undervisning. Vi spiller på mange forskellige instrumenter, danser, hopper og springer, bruger bolde og hulahopringe samt synger en masse gode sange - nye og gamle.

Sidst, men ikke mindst, leger vi med musikken: Sanglege, fantasilege, lytte/koncentrationslege, fjollelege, bevægelseslege og dramalege.

Børnene udfordres på alle mulige måder musikalsk - både med rytmer, pulstræning, små melodistumper og orkester/sammenspil. Vi øver os i at "turde" før an i alle mulige former for musikalsk leg.

Hen imod efterårsferien er de fleste børn så trygge, at de kan give slip på mor og far - der i øvrigt til hver en tid, er velkommen til at sidde lige uden for døren, der aldrig bliver lukket.

 

Max. 12 børn.
Undervisningen foregår lørdag formiddag i Støberihallen.
50 min. undervisning fra den 25. august 2012 til og med den 4. maj 2013.

 

Sang, spil og bevægelse 1 (Bh.klasse)

Musikundervisningen sigter overordnet på at stimulere børnenes umiddelbare musikglæde og videreudvikle deres musikalske anlæg.

Gennem musiklege træner børnene de redskaber, som anvendes i hele indskolingen og i deres videre udvikling: sanser, motori, koncentration, fantasi samt træning af stemmen.

Vi arbejder med sange, rim og rytmer, hvorved eleverne får skabt et solidt grundlag til deres musikalske udvikling.

 

Max. 15 elever
Undervisningen foregår på børnenes egen skole.
45 min. undervisning fra den 22. august 2012 til og med den 7. juni 2013.
Inden for de flg. 14 dage frem til og med d. 22. juni holdes afslutning for elever og forældre. 

 

Sang, spil og bevægelse 2 (1. kl.)

I 1. klasse sætter vi fokus på instrumenter, sang og sammenspil.

Børnene vil opleve glæden ved at synge og spille sammen med andre. Et solidt fundament opbygges hos hvert enkelt barn, da også rytme- og nodelære indgår i undervisningen.

I løbet af sæsonen vil eleverne blive præsenteret for mange spændende musikinstrumenter. Herigennem får børnene mulighed for at stifte bekendtskab med musikskolens øvrige undervisningstilbud og bliver således forberedt til deres eget instrumentvalg.


Max. 12 elever
Undervisningen foregår på børnenes egen skole.
45 min. undervisning fra den 22. august 2012 til og med den 7. juni 2013.
Inden for de flg. 14 dage frem til og med d. 22. juni holdes afslutning for elever og forældre. 

Instrumentværksted (1.-2.-3. kl.)

I Instrumentværksted bliver eleverne præsenterede for stort set alle instrumenter. 

Eleverne får mulighed for selv at prøve alle musikskolens instrumenter mange gange og vil derigennem få lettere ved eget instrumentvalg i efterfølgende sæson.

I løbet af sæsonen får holdet også besøg af musikskolens elever og lærere, der fortæller om og demonstrerer deres instrumenter.

Holdet spiller sammen med forskellige instrumenter som et rigtigt orkester og eleverne får på denne måde en smagsprøve på, hvor det enkelte instrument klinger og indgår sammen med de øvrige instrumenter. Herunder bliver der også mulighed for at prøve, hvordan det føles at stå som dirigent foran orkestret.

I løbet af sæsonen bliver der arrangeret ture ud af huset, bla. bliver der mulighed for at dirigere et rigtigt symfoniorkester i København hvert forår.

 

Max. 16 elever.
Undervisningen foregår i Støberihallen.

 

Rytmik for vuggestuer og børnehaver

Vi synger, danser, spiller på rytmeinstrumenter, leger og improviserer.
Undervisningen er et tilbud til vuggestuer og børnehaver, og den løber over min. 3 måneder (12 moduler).
Børnene opdeles i aldersgrupper.

Max. 20 børn. Min. 2 voksne.
12 moduler á 45 min.
Formiddage i Støberihallen.

 

 

Hillerød kommunale Musikskole - Støberihallen, Nordstensvej 1 - 3400 Hillerød - Telefon 7232 5959 - E-mail:jum@hillerod.dk