Skip to main content Skip to footer

Jesper Balslev

Jesper om sit fag
Klaveret er et vidunderligt instrument - alle tonerne ligger lige dér foran dig. På klaver kan man spille både melodi, akkorder og bas på samme tid, så man faktisk har et helt orkester ved fingerspidserne. Der er enormt mange andre instrumenter, der har samme udformning som klaveret, så hvis du kan spille klaver, kan du faktisk begå dig på rigtig mange andre instrumenter. Hvis du skriver din egen musik/sange, er det en kæmpestor hjælp at kunne spille klaver.
 
Undervisningen
Det vigtigste for mig som underviser er at opbygge et trygt rum og en god relation med eleven - jeg elsker at lære elever at kende og se dem udvikle sig både på instrumentet og som mennesker. Jeg går meget op i at musik skal være intuitivt og legende, så vi spiller “rigtig” musik ligefra første time, ved bl.a. at improvisere og spille ting sammen fra start af. Vi lærer noder og teknik, mens spilleglæden er i højsædet fra første færd. Undervisningen tager altid udgangspunkt i den enkelte elev, så to lektioner er aldrig ens.
 
Baggrund
Jeg er uddannet fra Musikvidenskab på KU, og arbejder ud over undervisningen som komponist og sangskriver. Som komponist og arrangør har jeg lavet værker for symfoniorkester, bigband, kor, kammerensembler, oma. Jeg har skrevet en del musik til teater og samarbejdet med flere større danske artister. Jeg har undervist i musik i ca. 15 år.