Skip to main content Skip to footer

Andre fag

Album

ALBUM er et projekt for unge, der vil skabe og udgive deres eget album med originale kompositioner. Det er for dig, der har lyst til at lave din egen musik, skrive dine egne tekster og være en del af et kreativt fællesskab.
Vi arbejder i to faser. Først fokuserer vi udelukkende på komposition og idéudvikling, hvor målet er at få skrevet så meget originalt materiale som muligt. Derefter arbejder vi med arrangement og produktion af de udvalgte sange, og her spiller vi i forskellige bandkonstellationer alt efter, hvad musikken kalder på.
Når musikken er klar, indspiller vi den i et professionelt studie, og projektet afsluttes med en releasefest på Musikskolen. Genrerne bestemmer vi ikke på forhånd – idéerne får lov at styre retningen. Du behøver ikke kunne læse noder eller becifringer; det vigtigste er, at du har lyst til at skabe.
 
Projektet ledes af guitarlærer Peter Albrechtsen

Her kan du høre resultatet fra ALBUM-holdet i 2025: https://soundcloud.com/hillerod-musikskole

Pris: kr. 2.750,- som opkræves i 4 rater.
OBS! Går man allerede i Musikskolen til enten sang eller et instrument er det gratis at deltage.