Orkestre og sammenspil
Det er musikskolens lærere, der vurderer og beslutter, hvilke elever der er klar til de forskellige orkestre og sammenspilshold. Holdbeskrivelserne her på siden er derfor tænkt som en præsentation af de mange muligheder – ikke noget man kan tilmelde sig.
Junior- og SilverStrings
JuniorStrings
JuniorStrings er guitarorkestret for de letøvede guitarister. Her kan du være med, når du har spillet guitar i cirka et halvt til et helt år og er klar til at prøve kræfter med sammenspil. Det koster ikke ekstra at deltage, og du får tilbuddet af din lærer, når tiden er rigtig.
Vi spiller musik i mange genrer: klassisk, pop, jazz og meget mere, og vi arbejder med klang, teknik og musikalsk udtryk. Det er både sjovt og lærerigt at spille sammen, og fællesskabet er en stor del af oplevelsen. Indimellem spiller vi også sammen med andre instrumentalister og sangere, og vi deltager i koncerter og sociale arrangementer som Tivoliture, sejlture og julehygge.
SilverStrings
SilverStrings er guitarorkestret for de meget øvede guitarister. Her samles elever, der har spillet i flere år og er klar til at arbejde mere avanceret med sammenspil, teknik og musikalsk udtryk. Deltagelse koster ikke ekstra, og du bliver inviteret med af din lærer, når du er klar.
Vi spiller et bredt repertoire på tværs af genrer – klassisk, pop, jazz osv. – og arbejder med klang, præcision og sammenspil på højt niveau.
SilverStrings har et stærkt fællesskab og deltager i koncerter og sociale aktiviteter sammen med JuniorStrings. De to orkestre spiller også ofte fællesnumre, da alle eleverne er dygtige og kan løfte større arrangementer sammen.
Begge orkestre ledes af Henriette Damm og Uffe Carl Hansen.