Skip to main content Skip to footer

Orkestre og sammenspil

Det er musikskolens lærere, der vurderer og beslutter, hvilke elever der er klar til de forskellige orkestre og sammenspilshold. Holdbeskrivelserne her på siden er derfor tænkt som en præsentation af de mange muligheder – ikke noget man kan tilmelde sig.

New Pans

New Pans Steelband er for begynderelever i musikskolen, der spiller olietønder eller slagtøj. Aldersgruppen ligger som regel omkring 3.-5. klasse. Her lærer eleverne de første numre i det fælles repertoire, som alle steelbandsene arbejder med.
I starten lærer vi det meste udenad, men noder bruges også som støtte til at huske toner og rækkefølge. New Pans Steelband spiller koncerter for forældre og optræder sammen med Sunrise Steelband ved musikskolens arrangementer.
 
Bandet ledes af slagtøjslærer Thomas Mehr